torsdag den 1. september 2016

Første arbejdsmøde

Den 30. startede med mit morgenmøde, hvor vi spiste fælles morgenmad på en balkon her i huset. Derefter sang vi og  snakkede om den forgangene uge og den kommende. Det var en fin måde lige at få et lille overblik i det kaos, som naturligt vil være der, når der konstant er informationer, nye ord og en masse som flyver henover hovedet på en. Det var super hyggeligt, men efter det var jeg ret død. Min mentor Julia har fødselsdag på søndag (4. September), og i den anledning ville jeg bage en kage, fordi jeg var den eneste faste tilbage på fortet (fordi de to volontører er rejst og de to andre har ferie). Dette krævede en dansk opskrift fra min kære familie, og jeg smuttede derpå ud for at handle, da de to volontører også skulle kunne nå at smage den, og jeg skulle afprøve ingredienserne hernede. De fleste ingredienser gik nemt, men brun farin var ikke til at finde, der var kun rørsukker, så det blev rørsukker. Ja, jeg håber de fleste husmødre reagerer nu, for kagen blev ikke helt som forventet, hernede siger de, at den smager som en sukkerkage, status er, den smager meget sukker, nå, men lærerpenge, det skal man vel også have. Så det bliver nok kanelsnegle, som vi bager til hendes fødselsdag (børnene og mig)
 
Men de kan godt lide den, så det er vel det vigtigste.
 
Da der var noget langõs dej til overs, så blev det lavet en gang Langõs mere. Det hjalp lidt med også at prøve med skinke på, det smager fint, men min livret bliver det ikke.
 

Senere på dagen stod den på ungdomsgruppe, hvilket er en kristengruppe. Den stod på sang og hjemmelavet sushi med kinesisk øl til, det smagte mega godt. Den tyske volontør havde taget mig med, og hendes venner var gode til at tage imod mig, så det var super rart. Den tyske volontør fortalte også, at seriøsitets niveauet er lavt, da det er ferie, men det bliver bedre i Oktober. Denne gruppe er for universitetsstudierne og professionsbachelorer (over gymnasie niveau), så jeg er i den yngre ende, men  eksempelvis, dem der lige er begyndt på 2 år af jordemoderen er på alder med mig, da jeg har haft 10. klasse, så det er super fint.

 
Efter en lang og indtryksrig dag hoppede jeg træt i seng
 
Bis Bald.
 
Karoline
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar