tirsdag den 30. august 2016

Borgerservice ,

Jeg stod op kl. 8, for vi havde en aftale på borgerservice kl. 10. Det var ca. 30 minutters gang fra hvor jeg bor, så det var også en udsøgt mulighed for at se byen. Min tyske mentor Julia havde allerede bestilt tid, så vi ikke skulle vente for længe ( hun har før prøvet at trække et nr. og vente i 3 timer, sådanne oplevelser lærer man heldigvis af ;P). Vi ventede dog alligevel 20- 30 minutter. Da vi kom derind var det vigtigt at have pas og et kvadratisk pasfoto med, det havde jeg også, men da fotoet ikke var det, som der var i passet , og det heller ikke stemte overens med min nuværende hårlænge( dermed for gammelt), så var opgaven pludselig at finde en fotoboks og komme tilbage inden kl. 13....... (det skal dog siges, at det billede, som prøvede at give hende, det var det samme, som jeg havde brugt til mit kørekort, så det var fair nok, at hun ikke ville tage det). Vi ledte en del, men endte dog med at finde en fotobutik i en af indkøbscentrene, der røg 13 Euro for 4 billeder, ja ja, det skulle jo klares. Derefter stod det i shoppingens tegn. Vi kom ind i en vintage butik, hvor opvaskebørste og ovnhandske blev tilkøbt, så skal det hele nok gå. På vores tur så vi også Magdeburger Dom
 
 
Derefter spiste vi middag sammen inden Csenge skulle tilbage på arbejde, middagen stod på pizza mums.
 
 
Derefter shoppede Dou og jeg, dog endte det med, at jeg ventede længe på hende, og det gav en dejlig mulighed for kontakt til det danske. Efter flere timer, hvor jeg havde hjulpet Dou med at shoppe, så var jeg kvæstet. Da vi ledte efter fotoboks havde Csenge fået opkald, om at hun havde fået det arbejde hun ønskede derhjemme, så det skulle jo fejres. Mens Csenge var på arbejde gik jeg i Rewe og Penny og købte ind, jeg købte selvfølgelig alt for meget (det er jo mig), men jeg skulle jo være sikker på, at der var noget, som hun kunne lide. Vi endte med tyske fodbold vingummier, juice, hvidvin, kage og is, hvilket var Dou og min gave til Csenge.
 
 
 
 
 
          ( Csenge sidder til venstre og Dou til højre)
 
Vi hyggede os gevaldigt indtil sengetid omkring kl. 23.30. Vi kunne selvfølgelig ikke spise det hele, så resterne blev gemt.
 
Bis Bald
 
Karoline

Sejltur

Jeg stod op ved 10 tiden søndag den 28. August. Jeg spiste morgenmad med Csenge, og vi tullerede lidt indtil kl. 12, hvor vi skulle mødes med Dou og hendes kæreste Niklas. Derefter gik turen mod Schönbeck, hvor Niklas har sin båd liggende.
Så vi hoppede i båden også gik turen bare derud af.
Vi endte med at lægge til land et roligt sted, hvor der ingen mennesker var (pga. vejret var der mennesker over alt), men fordi vi ikke havde lyst til at være sammen med andre, så fandt vi et sted, hvor der ikke var så dybt vand, men det gjorde os ikke noget.

Efter en skøn varm dukkert, så stod den på grill på stranden, det var så hyggeligt. Det bestod af agurkeskiver, peberfrugt, grillet toastbrød, hvidløgsbrød og  hvidløgsmarineret koteletter og  en anden type koteletter, dog skal det siges, at den hvidløgsmarineret kotelet jeg fik smagte mest af margarine, men lad det nu ligge resten smagt rigtig lækkert.


 Efter en ordentlig omgang solbadning (hvor min krop var tomat rød øverst ups....HUSK SOLCREME) og endnu mere badning, så gik turen hjemad.



 Vi så lidt forskellige ting på båd turen såsom sjov arkitektur, broer og skulpturer, så det var skønt.





 Da vi ramte vores hjem, så stod den på afslapning til kl.22,30, hvor den lille vindblæst tomat ramte sengen
 
 
Bis Bald
Karoline


mandag den 29. august 2016

Velkommen Til mit ydmyge hjem/ rundvisning

Mit hjem er på 2 etage ovenpå mit arbejde, der er kun trapper, så benene trænes på daglig basis. 
Der er dejlig sikkert heroppe og udsigten er også fin.
 
Her mit midlertige værelse, jeg skifter til et nyt i slutningen af denne uge.
Da det er et midlertigt værelse, så roder det ekstremt, så jeg håber i bærer over med mig
 




Det var så værelset, som det ses, så er det enormt stort, så ønsker man at besøge mig her i det tyske, så har jeg plads nok til madrasser (og formentlig også en seng fra en af de andre værelser). Så jeg kan næsten garantere en seng og en kop te/ kaffe, hvis man har lyst til en smag af det tyske.


Badeværelset er delt i to så der er et baderum og et toilet. Baderummet er ikke så stort, men behovet er egentlig heller ikke større. Toilet, bad og køkken deles af os volontører så længe, de er her.

 
 Gangen mellem værelserne, toilet, bad, køkken og trappe.
 Her er vores fælles køkken, hvilket egentlig er meget hyggeligt. Alle glas, knive osv. er forskellige så hippien lever nemt videre i de nye omgivelser
 Toilettet /badeværelset med toilet er ud til gaden, så man har en god udsigt, mens ingen reelt kan se en, så det kan man benytte, hvis man lyster.


Dette er udsigten til gangen fra toilettet
Her er den anden ende af gangen og et smugkig på gæsteværelset (i får ikke lov til at se dybere ind i de andre værelse lige nu end disse billeder, da den store oprydning er i gang, da de to andre snart forlader hytten)

 Dette er Dous værelse, og det som jeg flytter ind i.
 Dette er Csenge værelse som Dou sidder i på billedet
Dette var rundvisningen af leveforholdene
 
Bis Bald
Karoline

Sommerfest

Så grunden til, at jeg overhovedet tog så tidligt fra det danske var, at min tyske mentor havde sagt, at det ville være super, hvis jeg var med til deres sommerfest, for det var en god måde at se alle på. Sommerfesten var dagen efter jeg ankom, så den 27. August. Jeg valgte at sove længe ovenpå rejsen og det sene møde med sengen. Da jeg var færdig gik jeg ned for at hjælpe med at gøre klar til arrangementet, dette var omkring kl. 12. Vi hjalp hinanden med alt fra lanterne opsætning til at flytte bænke, det tog sin tid og nogle af de unge kom også og hjalp til. Kl. 15.30 startede arrangementet, hvor der var er blev spist hjemmelavet kage (mine holdninger til dem var delte) . Børnene og de unge gik i kast med alt fra zumba, til at købe noget i loppemarkedet, til ansigtsmaling. Jeg slap da heller ikke udenom, jeg blev malet af to af børnene, men jeg fik dog både et hjerte og angry birds på armene (dog skal det siges at hjertet lignede en cirkel og angry birds lignede smileyer). Senere blev der taget officielt afsked med de mangle volontører og et officielt velkommen til mig. Jeg fik her tildelt en grøn Duplo klods for at symbolisere, at jeg nu var en byggesten i deres organisation yderligere fik jeg et kort, hvor der stod  i roen findes kraften. Denne skrift på kortet var en god reminder for mig om, at jeg skal huske at lade op i alt det nye, men det var også vildt godt ramt af min mentor.
Senere blev der grillet, og jeg fik smagt lidt forskellige slags pastasalter og lidt kartoffelsalat. Jeg valgte ikke at købe kød til fordel for at prøve en af  Ungarns specialiteter nemlig Langôs. Jeg fik en med creme fraiche og ost, og det var som at spise doughnuts og ost sammen, det var lidt sjovt men godt.  Lidt senere var der af hensyn til børnene lavet en alkohol fri cocktailbar, hvor alt lige fra Piña Colada til en prinsesse drink blev serveret. Da flertallet af brugerne er under 16, og de officielle regler for alkohol i Tyskland er som de danske (lettere alkohol er okay for unge over 16 år og stærkere alkohol er okay for unge over 18år), så valgte man til dette arrangement kun at sælge øl. Man kan normalt købe øl i den organisation, hvor jeg er frivillig  (CVJM=Der Christliche Verein Junger Menschen), hvis man over 16 og klokken er over 19, og mandag til torsdag lukker dørene kl. 19, og der er i gennemsnit kun 1 lørdag åben pr. måned, hvilket vil sige få øl over disken.
Festen stod til at slutte kl. 20, men den slukkede først kl. 21. Efter oprydningen, lidt vandmelon og en alkoholfri cocktail ramte denne lille jyde sin seng kl. 23.30.  Jeg var super træt pga. indtrykkene , arbejdet og de sene sengetider for et A-menneske.
Bis Bald
Karoline





søndag den 28. august 2016

Ankomst /første dag

Jeg tog fra det jyske med tog den 26. August. Turen tog 7 timer, og jeg måtte skifte i Flensborg og Hannover. Turen fra det danske til Flensborg gik nemt,  og som på resten af rejsen var folk søde til at hjælpe med alt min oppakning. Fra Flensborg mod Hannover endte jeg i kuppet med en svagt seende,  som blev min rejsekammerat til og med Hannover.  Det hjalp meget,  da der var besked om,  at vi skulle skifte kuppet pga. fejl i systemet,  men især senere,  hvor jeg uden hende formentlig ville have steget af pga. min forståelse af,  hvad Deutsche Bahn medarbejderne havde sagt over anlægget. Så det var skønt,  at vi kunne hjælpe hinanden, hun kunne forstå, 
og jeg kunne se.
Jeg fandt hurtigt ud af,  at min 1 års pause fra tysk var umådelig lang, og jeg skal have meget genopfrisket.
 
Fra Hannover gik turen nemt. jeg ankom kl. 16.40, og  jeg blev hentet på stationen af min tyske mentor, en af de nuværende volontører Dou( frem til den 1. September er der en volontør fra Tyskland Dorothea /Dou og Csenge fra den ungarske del af Rumænien) og nogle af børnene,  som jeg skal arbejde med. De havde lavet et skilt,  hvor der stod Velkommen (på dansk)  Karoline,  så det var nemt.  Vi gik derefter med alt min oppakning til min nye arbejdsplads CVJM.  Jeg vidste ikke helt,  hvor jeg skulle sove, men jeg endte med at få tildelt mit eget værelse. Ved dette værelse var der et sødt Herzlich willkommen skilt,  så jeg rigtig kunne føle mig velkommen. Da jeg ankom til huset fik jeg et tiltrængt bad ( der var Ca. 30 grader plus oppakning og rejsen), så det var skønt.  Derefter kom jeg ned til kaffe med de unge/børnene,  hvor min mentor havde købt kanelgifler, hvor der stod dänisch på, så der bliver tænkt på mig :-)
Senere handlede vi ind i en af de nærmeste supermarkeder nemlig Rewe. 

Det super sjovt og mærkeligt at skulle handle ind til min aftensmad for 1. hvad har jeg lyst til 2. hvad har jeg energi til 3. hvad er godt 4. hvad er billigt og hvad er dyrt.... så mange spørgsmål som rammer en udmattet dansker, men jeg fik købt en nødpakke bestående af karry ketchup, mælk, ost, karrysovs, rugbrød og pasta (som det kan ses på bonen).
Det endte dog med, at de andre volontører og jeg købte en döner, og derefter gik på en strandbar ved Elben (inde i Magdeburg). Det var rart med lidt afslapning og sand i mellem tæerne.
Da klokken slog 23.30 gik den lille jyde i seng.
 
Bis bald
Karoline