Hey folkens.
Undskyld mit ugentlige indlæg lige blev en uge forsinket, men disse par uger har været hektiske for mig.
Som nogle af jer ved, så var jeg tæt på at overveje en hjemrejse , og dermed forlade dette projekt.
Denne tanke fyldte meget hos mig, da jeg følte at jobbet trak mig ned fordi jeg umuligt kunne opfylde, det som jeg forventede, at de forventede af mig. Jeg følte, at jeg skulle kunne klare det hele hernede på arbejde, men når sproget ikke er ideelt, så kan man ikke løse alle problemer og klare det hele. Jeg vidste, at som tingene var, så kunne jeg ikke byde mig selv denne opgave. udover mit arbejde følte jeg ikke at, der var styr på noget, og jeg følte, at min mentor tog foreningsrollen og ikke en mentorrolle og empatisk rolle i forhold til mig, dette sørgede for, at jeg følte mig alene med alting. For at være fair overfor alle især mig selv og give projektet en ordentlig chance , så skrev jeg til min danske organisation
ICYE=International Culture Youth Exchange), derpå aftalte vi at snakke sammen, da jeg havde brug for at nogle tog min side, og til introkurset i DK, havde de sagt, at det var bedre at tage problemerne i opløbet fremfor isbjerget senere,. Jeg spurgte derpå min mentor/ chef, om vi ikke kunne snakke om, hvordan det gik, og dette indvilligede hun i .
Jeg snakkede først med min chef. Under samtalen fandt jeg ud af, at de ikke havde forventningerne om, at jeg skulle løse alle konflikterne, men da de ikke havde introduceret mig ordentligt til opgaven, men bare sagt flyv, så spejlede jeg mig i nogle af de uddannet tysker( uddannet i socialt arbejde/pædagogik), og hvis dit mål er, at være som en faglært tysker, så er det klart, at man knækker hals på præstationspres, hvis man ikke lytter til sig selv.
Jeg lyttede til mig selv og fik taget tyren ved hornene og derpå fik respekteret mig selv, men når du føler, det ikke går ideelt på arbejdet, og så får alt det andet der ikke fungerer stor fokus såsom planlægning. Efter denne samtale fra, at jeg blev hernede til enden af Oktober til, at jeg regner med at blive her tiden ud.
Dagen efter snakkede jeg med den danske organisation, og det var rart at kunne snakke om tingene, nu hvor de stort set var væk, men det rigtig skønne var også, at der altid er en dansk organisation i ryggen som er på din side. Jeg fik en rigtig god snak med min kontaktperson i ICYE, og jeg fik tager problemerne der, hvor de var, så jeg nu kan sige, at tungene nu egentlig er okay hernede, men jeg er dybt taknemlig over at have en dansk organisation i ryggen, som vil mig det bedste, og som lytter til mig og tager mig alvorligt, når jeg nu sidder i et fremmed land, og jeg har min chef som mentor.
Derudover stod ugen også på Kartoffelpuffer, som er en blanding mellem Rosti ovnkartofler og pandekager ovenpå dem putter man så æblemos og kanelsukker, det lyder yderst mærkeligt, men det smager godt. Hermed en tysk ret jeg kan anbefale. 
Tirsdag havde en af børnene lavet popcorn i skolen og pyntet en pose med dem i til hver medarbejder, og jeg fik så en med striber og en blomst, så lidt forkælet bliver man da.
(her ses de sørgelige rester ;P)
De lod til at kunne lide det og roste det, så det var jo fint.
Chefen havde medbragt dessert, som bestod af æblemos med yoghurt med sukkerristet havregryn, hvilket var utroligt lækkert
Fredag stod i fødselsdagens tegn, da min rumbo havde fødselsdag. Jeg havde bagt pandekager, købt juice og fundet slik frem til hende, så hun blev mødt af denne lille morgenbakke. Desværre er min rumbo ikke god til morgenmad eller at stå op i god tid, så hun nød dem senere på dagen men¨s vi sammen så Lie to me.
Efter min sædvanlige rengøringsrunde, så stod min eftermiddag på min første arbejdsdag med flygtninge. EU har bestemt, at når man rejser med Erasmus + så skal man have noget med flygtninge at gøre i en eller anden udtrækning, mit job er at tage ud til flygtningens lejligheder og lege lege og spille med børnene hver fredag resten af min tid her. Jeg blev mødt af kram og børn, der ville holde mig i hånden fra første øjeblik, derudover fik alle medarbejder en slikkepind fra en af børnene.
På vej hjem derfra blev jeg mødt af dette klistermærke, som jeg synes har et helt fantastisk budskab.
Derefter gik jeg ind tik en bager for at prøve nogle kager, den til venstre var jeg vild med, den smagte som kransekage, og den anden smagte som mazarinkage med syltetøj, men de var sjove at prøve.
En der tidligere har været volontør i Tyskland på et projekt i Potsdam er lige begyndt på universitet her i Magdeburg, og han har valgt at starte en gruppe for nuværende og tidligere frivillige . Lige nu består en kun af ham, en anden pige og mig. Han ringede til mig fredag, og jeg endte med at tage på cafe/bar og få en øl sammen med nogle af hans medstuderende, hvilket var super hyggeligt. Det var så underligt at snakke engelsk og de tyske ord sprang rundt i hovedet på mig mens jeg snakkede, når der var en der snakkede tysk, så slog jeg over i tysk.
Lørdag tog jeg sammen med dem fra dagen før i Elbauenpark, og jeg var for første gang i 1000års tårnet, derudover spillede vi lidt volleyball, og jeg så parkens solsikker. Derudover var der også kommet flere folk til, så der var nogle fra Indien, Georginen, Tyskland, Rusland,
Uruguay , Japan og Rusland, hvilket var super spændende.
Jeg snakkede godt med en Japaner(Chiari), som skulle hjem onsdagen efter, men vi lavede nogle sjove billeder på vej op i tårnet.
Søndag stod på cykeltur med Charly og en af mine andre kolleger, hvor vi var yde at se et gammelt industriområde, som er blevet lavet om til et graffitiområde, hvor alle må spraye, men hvert kunstværk skal dog minimum være der i en måned. Det var vildt spændende, og der var nogle gode kunstværker der.
Vi fandt nogle halvtomme spraydåser, så jeg blev også kunstner for en dag
Om aftnen mødtes jeg med Chiari og spiste sushi og lavede origami, det var super hyggeligt, og det var en super god måde at lære mere om andre kulture.
Bis Bald
Karoline
Ingen kommentarer:
Send en kommentar