Sidste uge i Magdeburg

 

Mandag havde jeg fri, og den stod på international brunch i en nærliggende menighed.  Det var mega hyggeligt, og jeg mødte folk fra en masse forskellige lande. Jeg var taget af sted med en franskmand, som jeg havde mødt på on arrival træning, så efter brunchen tog vi hjem til mig og hyggede.  Jeg fik også snakket med Danmark (ICYE) om alt, som var sket den forgangene uge, de var rigtig støttende(min situation er yderstlig besynderlig, og som et normalt evs ophold). Den forgangene uge havde været et værre rod, men  på trods af alt det trælse, så var jeg rimelig optimistisk.

 

Tirsdag skiftede den optimisme dog til længsel efter at komme hjem. Pludselig blev jeg ramt af alt rodet, jeg kunne ikke blive i dette, men jeg måtte snakke med min kontaktperson først. Den mandelig leder sagde også, at han var usikker på, om han blev. Onsdag var de to ledere til møde om aftenen, og det endte med at han stoppede og sagde farvel torsdag. Jeg snakkede med min kontaktperson i ICYE, som har været fænomenal, om at mit  sidste håb nu var brændt ud, og at min grænse nu var nået. Jeg havde ikke kunnet sov ordentlig om natten fra tirsdag af til fredag, hvor jeg så sagde til min kvindelig chef, at jeg gerne ville sige op. Hun havde slet ikke set den komme, og det endte med, at den koordinerende organisation syntes, at vi skulle tænke over det til mandag. Jeg skulle have været på weekend med chefen, men da hun er en, som tager alt super personligt, og fordi jeg ikke kunne overskue det, så endte jeg med at have en hygge-/pakkeweekend med min rumbo. Vi fik prøvet det lokale pizzaria, spist julekager, røget vandpibe og spist knödel.

Mandag fik jeg sagt ordentlig op, og min chef ville ikke rigtig snakke med mig efterfølgendene. Jeg tog ud og fik købt de sidste ting ind inden jeg skulle af sted. Jeg gik blandt andet indtil en bager for at smage lidt forskelligt, hvilket jeg delte med de tre mennesker, som var nede i cafeen, da jeg kom hjem, hvilket var min rumbo, min kvindelige leder og en der var kommet for at sige farvel til mig.

Mandag aften hyggede vi med dårlige hair cuts og sjove billeder med briller og andet....

 Tirsdag var min rumbo så sød at tage en kage med hjem til mig fra et bageri, og derudover hjalp hun mig med at slæbe ting ned i bilen. Da jeg sagde farvel til hende stortudet jeg, og det var det eneste farvel, som var rigtig smertefuldt, men nu har jeg en fantastisk veninde i det tyske :D

Her står alt mit lort oppakket.....

 

sådan startede turen, og sådan endte turen

 

Mandag fik vi det formelle klaret og tirsdag rejste  jeg til Hamburg med min familie og onsdag den. 8. November 2016 ramte jeg Danmark.

Farvel Magdeburg vi ses måske.

 

 

Alt i alt har jeg haft en god tur. Jeg er er set en masse ting,  jeg fik en fantastisk rumbo, jeg fik lov til at opleve noget dernede, og jeg sagde stop da min grænse var nået, så jeg er taknemlig for alt det, som jeg har fået med derfra .

 

 

Tak for alt

Karoline